En norsk undersøgelse sætter nu fokus på hvordan førstehjælpere oplever at have ydet hjerte-lunge-redning.
Det er af afgørende betydning for overlevelsen, at omkringstående påbegynder Hjerte-lunge-redning hvis en person får hjertestop uden for hospital. Heldigvis sker dette i et stigende tal både i Danmark og i flere andre lande. Men førstehjælpernes oplevelse af at yde hjerte-lunge-redning er kun sjældent belyst. Den norske undersøgelses formål var derfor at undersøge reaktioner, og hvordan disse håndteres, hos lægfolk der har ydet hjerte-lunge-redning.
Undersøgelsen er en kvalitativ undersøgelse blandt 20 førstehjælpere der har ydet førstehjælp ved i alt 18 hjertestop i Stavangerområdet, et område hvor lægfolk i høj grad træder til når der optræder hjertestop. Ved hjælp af en semistruktureret interviewguide blev førstehjælperne spurgt om deres opleveser med at yde hjerte-lunge-redning.
Der var tre overordnede temaer i interviewene: Bekymring, usikkerhed og reaktioner på oplevelsen bagefter.
For alle førstehjælpere, havde det at yde hjerte-lunge-redning været følelsesmæssigt udfordrende og havde for nogle haft konsekvenser for familie- og arbejdsliv.
Flere førstehjælpere havde oplevet vedvarende mentale gentagelser af hjertestoppet og havde bekymringer om hvordan det efterfølgende var gået for personen med hjertestop. Hvis det var ukendt hvad resultatet af genoplivningen var, eller personen ikke havde overlevet, oplevede førstehjælperne ofte skyldfølelse og fandt at situationen var særligt svær at håndtere. Flere af førstehjælperne udtrykte et behov for at blive anerkendt for deres genoplivningsforsøg.
Personer med en sundhedsfaglig uddannelse virkede generelt mindre berørte end ikke-sundhedsfaglig uddannede. Undersøgelsen fandt, at begge grupper håndterede reaktioner ved at betro sig til personer man havde nær relation til, gerne personer med sundhedsfaglig baggrund. Nogle havde dog brug for professionel hjælp til at håndtere reaktionerne efter hjertestoppet.
Undersøgelsen konkluderer, at lægfolk oplever både følelsesmæssige og sociale udfordringer, og enkelte har svært ved at håndtere dagligdagen efter at have ydet hjerte-lunge-redning ved hjertestop. Hvis man oplever et godt resultat for personen med hjertestop eller har en sundhedsfaglig baggrund mindskes disse problemer dog. Det er dog et fællestræk for førstehjælperne, at man forsøger at opnå viden om personens overlevelse og kvaliteten af ens egen hjerte-lunge-redning.
Folkene bag undersøgelsen konkluderer, at flere undersøgelser er nødvendige hvis det skal afgøres om en professionel opfølgning kan afbøde de problemer, og den usikkerhed, som lægfolk oplever efter et hjertestop.
Link til undersøgelsen: http://bmjopen.bmj.com/content/6/5/e010671.full.pdf+html?sid=04e034ea-8164-46f7-8ae6-2db39d64db27