Politiet i Stockholm er blevet bedre til at yde hjælp ved akutte sygdomstilfælde udenfor hospitalet. Cirka 130 stockholmere reddes årligt takket været politiets hjerte-lunge-redning..
Politiinspektør Peter Bjurén fortæller til Sveriges Radio P4 Stockholm, at det begyndte i 2007 med en bedre alarmeringsprocedure imellem ambulancetjenesten, beredskabet og politiet.
– Da vi begyndte på det her, lå overlevelsen på 4-5 procent. I dag er vi oppe på 17-19 procent. Det er en ganske kraftig øgning i antallet af overlevende i Stockholm, siger han
Politiet som allerede patruljerer i Stockholm, kan hurtigt være på stedet. Ved hjertestop hvor chancen for overlevelse falder med 10 procent for hvert minut der går tabt, kan dette være forskellen mellem liv og død.
– Der har vi set fremskridt ekstremt hurtigt. I næsten halvdelen af alle hjertestopalarmer som sker udenfor hospital er vi nu først på stedet.
Ofte først på stedet, godt uddannede og godt udstyrede med blandt andet 170 hjertestartere, rykker Stockholms Politi i øjeblikket ud til cirka 1200 akutte sygdomstilfælde om året.
Men egentlig er det ikke politiets opgave, mener politiinspektør Peter Bjurén.
– Nej, det er det ikke. Men vi har en ganske enkelt politik: At redde liv er altid det vigtigste.
Politiets koncept SALSA – Saving Life in Stockholm Area – udvikles forsat og visionerne for fremtiden er flere hjertestartere og bedre førstehjælpsudstyr i bilerne, en endnu mere effektiv alarmeringsprocedure og mere uddannelse i førstehjælp.
– Vi skal blive tryggere og sikrere på førstehjælp når vi havner i situationerne så vi bedre kan assistere ambulancepersonalet, slutter Peter Bjurén.
Kilde: Sveriges Radio P4 Stockholm