Gratis førstehjælpskurser til danske ro-og kajakklubber

Julelukket i Dansk Førstehjælpsråds sekretariat
December 13, 2017
Danmarks Idrætsforbund sætter fokus på hjernerystelser
January 4, 2018

Foto: Nicolai Nohr Jørgensen

 

Gratis førstehjælpskurser til danske ro-og kajakklubber


En donation fra Trygfonden til Dansk Kano og Kajakforbund og Dansk Forening for Rosport har gjort det muligt for de to forbund at afvikle i alt 50 af Dansk Førstehjælpsråds funktionsuddannelse ”Førstehjælp ombord på mindre fartøjer og i søsport” (8 timer) i 2018 og 2019. Kurset lever op til Søfartsstyrelsens krav til sikkerhedsinstrukser og skal tages i forbindelse med instruktøruddannelserne i kano / kajak.

Allerede i 2018 er de første syv fælles kurser i støbeskeen, og for at gøre det så nemt for deltagerne som muligt vil kurserne blive afholdt både i Nord-, Syd-, Øst og Vestdanmark.



TrygFonden har også gjort det muligt, at 25 ro-og kajakklubber kan erhverve sig en udendørs hjertestarter gratis. Klubben får desuden et mindre tilskud til et udendørsskab, som hjertestarteren skal placeres i.

Dansk Kano og Kajakforbund og Dansk Forening for Rosport har valgt Dansk Folkehjælp at gennemføre kurserne.