Den 2. marts kl. 08.00 lyder startskuddet for Dansk Førstehjælpsråds nye kursusbevissystem. Inden da, er det eksisterende system lukket ned, alle data og alle instruktører er overført.
Det eksisterende system lukker torsdag den 27. februar 2020 kl. 15.00. Fra den 27. februar til den 2. marts vil man ikke kunne tilgå systemet – hverken for at oprette kurser, udstede beviser eller for at validere beviser.
Hvis du som instruktør har kurser i det tidsrum, skal du opbevare kursisternes data sikkert - indtil du kan logge ind i systemet og udstede beviser. Du kan evt. overveje at benytte dig af
KursistIT.
Når du skal logge ind på det nye system første gang, skal du benytte dig af dette link
https://kursusbevis.foerstehjaelpsraad.dk/Account/InstruktørLogin . På dette link skal du, som vanligt, logge ind med instruktør-ID og din kode.
Det er kun første gang du logger på du skal bruge linket, fremover skal du gå til hovedsiden og logge ind - ganske som du plejer.
På Dansk Førstehjælpsråds YouTube-Kanal kan du se hvordan du logger ind. Her kan du også se hvordan man henter opretter kurser og udsteder beviser – og hvordan dine kursister finder deres bevis. Du finder link til
YouTube-kanalen her.
Hvad du ellers skal vide som instruktør:
- Du kan nu kun udstede beviser 14 dage tilbage. Så sørg for at få afsluttet dine kurser.
- Dine kursister kan nu hente et engelsk bevis og et ”delevenligt” bevis uden CPR-nummer
- Du kan nu hente samtlige beviser ned som en zip-fil. Husk at det er dit ansvar at sikre persondataforordningen bliver overholdt!
- Hvis dit instruktørbevis er udløbet kan du ikke udstede beviser
- Din organisation kan nu selv taste vedligehold, tildele dispensationer og midlertidigt blokere en instruktør
I løbet af kort tid, vil kommunernes borgerservices kunne se de færdselsrelaterede beviser i deres system.
Vi håber at du får en god oplevelse i det nye system!