Version 3 af Kursusbevissystemet er online!

Norsk undersøgelse om kvaliteten af førstehjælp inden ambulancens ankomst
May 6, 2023
Udsættelse af version 3 af Kursusbevissystemet
June 8, 2023
 
Version 3 af Kursusbevissystemet gik online i dag kl 12. Belært af erfaring, så holdt vi denne gang releasedatoen ind til kroppen!

Som tidligere nævnt, så har vi pillet ved en del ting der skal gøre livet nemmere for organisationerne og underorganisationer, men der er også ting der både kan ses af instruktørerne og som forhåbentlig skulle føre til en forbedret oplevelse:

• Instruktør- og instruktørvedligeholdelsesbeviser indeholder nu ikke teksten førstehjælpsbevis, men derimod uddannelsesbevis.
• Indtastning af e-mailadresse skal nu ske to gange ved tilføjelse af kursister til kursus for at undgå fejl i e-mailadresser.
• Mulighed for at rette kursistens mailadresse og gensende beviset uden at slette det først.
• Navn på funktionsuddannelser kommer med på bevis hvis kursisten har gennemført alle dele af et kursus.
• Instruktøren kan se og downloade deres instruktør- og vedligeholdelsesbeviser.
• Fremsøgning af kursister/instruktører kræver ikke længere at man skriver hele navnet fuldstændig som i systemet.
• Understøtning af grønlandsk, færøsk og engelsk. Man kan oprette kurser med et bestemt sprog, og derefter vil siden og beviserne der vises også være på det valgte sprog som udgangspunkt. Kursisten kan efterfølgende vælge andet sprog.
• Knapteksten er ændret fra ’Delevenligt bevis’ til ’Uden CPR-nummer’.

Hvis der mod forventning skulle være problemer, så skal I som instruktører kontakte jeres egen organisation.



Dansk Førstehjælpsråd, 04. september 2023