Du har 9% større sandsynlighed for at modtage hjerte-lunge redning hvis du er en mand. Vil kvindelige førstehjælpsdukker hjælpe?

Nye uddannelser i Dansk Førstehjælpsråd
November 10, 2023
Kom til FUN 2024 – det årlige netværksmøde for førstehjælpsinstruktører
February 16, 2024
 
Du har 9% større sandsynlighed for at modtage hjerte-lunge redning hvis du er en mand. Vil kvindelige førstehjælpsdukker hjælpe?

Hvis man ringer man 112 og fortæller om ondt i brystet og smerter, som stråler ud i højre arm, er ambulancen hurtigt på vej. Hvis man i stedet ringer 112 og fortæller om smerter i maven og mellem skulderbladene, vil der i reglen ikke blive sendt nogen ambulance.
To helt forskellige symptombilleder som begge kan være tegn på blodprop i hjertet. De klassiske, som hyppigst ses hos mænd og et mere ukarakteristisk som i del tilfælde ses hos kvinder.

Diffuse symptomer gør det svært at mistænke en blodprop
Forskning bl.a. VIRGO-studiet viser, at både lægerne, kvinderne selv, deres pårørende kan have svært ved at tolke symptomerne. En undersøgelse fra Hjerteforeningen viser, at ni ud af ti kvinder kender symptomerne for, blodprop hos en mand. Men langt færre ved, at symptombilledet kan være anderledes hos kvinder.

’Både lægerne og kvinderne selv mistænker sjældnere, at der er tale om et hjerteanfald, end hvis det gælder en mand’ siger formand for Dansk Førstehjælpsråd Thomas Egesborg Pedersen. ’Når kvinders symptomer er mere diffuse, kan det være svært som førstehjælper at mistænke en blodprop, og derfor erkender man ikke, når hjertestoppet indtræffer. Vi må derfor have meget mere fokus på, hvordan en blodprop i hjerte kommer til udtryk hos begge køn, for at vi kan gøre op med uligheden’.

I Kristeligt Dagblad den 24. jan. bliver der i artiklen ’Falder man om med hjertestop, er det en fordel af være mand’ opfordret til at bruge dukker med mere kvindelig anatomi på førstehjælpskurserne.

’Spørgsmålet er, om det vil gavne og skabe mere lighed med en tydeligere repræsentation af den kvindelige anatomi i førstehjælpsdukkerne’, siger Thomas Egesborg Pedersen. ’Hvis vi tager fat på at differentiere, må andre forhold også tages i betragtning – fx høj alder, etnicitet og overvægt, for her ved vi fra internationale undersøgelser, at ulighed i høj grad også spiller ind.
På førstehjælpskurserne er undervisningen konkret, enkel og universel med standardiserede instrukser, for hvordan førstehjælperen skal handle. Standardiseringen gælder også førstehjælpsdukkerne, der kun i begrænset omfang tager højde for, at alle mennesker er forskellige. Så lidt som muligt skal stå i vejen for at huske, hvordan man konkret skal træde til som førstehjælper.’



Dansk Førstehjælpsråd, 24. januar 2024